Studiejob: Software­udvikler

Aarhus

.

Deltid

Hurtigst muligt

Brænder du for udvikling af software, og leder du efter et spændende og udfordrende studiejob med masser af ansvar og indflydelse fra start? Hvis ja, så er IT Intelligence stedet for dig.

Jobbet som softwareudvikler

IT Intelligence har de seneste måneder oplevet massiv vækst, og derfor mangler vi nu flere passionerede softwareudviklere, der drømmer om at blive en del af ambitiøst team.

Som softwareudvikler i IT Intelligence bliver du en del af en startup virksomhed, hvor vi har fuld tiltro til dine evner, og hvor du fra dag et kommer til at sidde med større IT-projekter for vores kunder.

Konkret kan du forvente

  • spændende arbejdsopgaver i en lille virksomhed med en flad organisationskultur

  • et stort ansvar og mulighed for at se projekter udvikle sig fra start til slut.

  • dialog med kunder hvor dine inputs til den rigtige løsning vil blive hørt.

  • at få relevant erhvervserfaring samt forretnings- og projektforståelse.

  • mulighed for at deltage i faglige workshops.

  • en arbejdstid på ca. 15 t/u med fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie og et unikt socialt og fagligt sammenhold.

  • tilbud om fastansættelse på fuldtid efter endt studie.

Derudover har vi et ønske om vidensdeling internt i virksomheden og sociale aktiviteter, der styrker sammenholdet.

Din profil

Du er entusiastisk og brænder for softwareudvikling, og du er altid på udkig efter den gode løsning frem for den hurtige.

Herudover

  • er du i gang med en uddannelse som softwareingeniør, datalog eller lignende.

  • har du et godt kendskab til PHP, .NET-platformen (C#), Java og JavaScript, og du har arbejdet med det på et par projekter på studie, privat eller i tidligere job.

  • er det en fordel, hvis du har erfaring med frameworks såsom ASP.NET, Angular, chart.js og three.js samt SQL og databaser.

IT Intelligence er

Et lille udviklingshus der laver digitaliseringsløsninger målrettet små- og mellemstore virksomheder. Vi er to partnere i et ungt miljø præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på faglighed, de nyeste teknologier og kvalitet. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, er det vi lever af. Tilgangen til arbejdet er simpel – vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og sikrer vækst gennem digitalisering.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning til mj@itintelligence.dk – husk at vedhæfte både cv, ansøgning og karakterudskrifter. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!