Praktikant: UX Designer

Aarhus

.

Deltid

 

Hurtigst muligt

 

Brænder du for design, og leder du efter en spændende og udfordrende praktikplads med masser af ansvar og indflydelse fra start? Hvis ja, så er IT Intelligence stedet for dig.

Praktik som UX Designer

IT Intelligence har de seneste måneder oplevet massiv vækst, og derfor mangler vi nu en passioneret UX Designer, der kan hjælpe med at designe og optimere vores softwareløsninger.

Som UX Designer i IT Intelligence bliver du en del af en startup virksomhed, hvor vi har fuld tiltro til dine evner, og hvor du fra dag et kommer til at sidde med designet af større IT-projekter for vores kunder.

Konkret kan du forvente

  • spændende arbejdsopgaver i en lille virksomhed med en flad organisationskultur

  • et stort ansvar og mulighed for at se projekter udvikle sig fra start til slut.

  • dialog med kunder, hvor dine inputs til den rigtige løsning vil blive hørt.

  • at få relevant erhvervserfaring samt forretnings- og projektforståelse.

  • mulighed for at deltage i faglige workshops.

  • en arbejdstid på ca. 15 t/u med fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie og et unikt socialt og fagligt sammenhold.

  • Mulighed for job efter endt praktik.

Derudover har vi et ønske om vidensdeling internt i virksomheden og sociale aktiviteter, der styrker sammenholdet.

Din profil

Webdesigner/grafisk designer/digital designer/UX Designer. Det vigtigste for os er, at du er passioneret for at designe vores softwareløsninger, hjemmesider og webshops, og at du forstår vigtigheden af høje konverteringsrater og gode brugeroplevelser.

Herudover

  • er du i gang med en uddannelse indenfor webdesign.

  • har du et godt kendskab til Adobe-pakken, Sketch eller Invision.

  • er du meget detaljeorienteret og kan fremvise en portefølje af tidligere design.

IT Intelligence er

Et lille udviklingshus der laver digitaliseringsløsninger målrettet små- og mellemstore virksomheder. Vi er to partnere i et ungt miljø præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på faglighed, de nyeste teknologier og kvalitet. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, er det vi lever af. Tilgangen til arbejdet er simpel – vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og sikrer vækst gennem digitalisering.

Er du interesseret i praktikpladsen, så send din ansøgning til mj@itintelligence.dk – husk at vedhæfte både cv/portefølje, ansøgning og karakterudskrift. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!